© Eventyrklubben

18. tur 25-27 Marts 2011
Hemmelig planlægger: Henrik Kronborg
Gættet på: 2. forsøg
Deltagere: Jesper, Sune, Martin, Finn, Anders, Thomas, Henrik, Karsten





Alle deltagere havde på forhånd fået en opgave som skulle forberedes til fredag aften. Følgende var sendt til alle deltagere.

Kære venner

Jeg husker så tydeligt den glade inspirationskilde "Den Blå Kasse" og ofte trækker jeg på smilebåndet, når jeg tænker tilbage på dens indhold.

Jeg har tænkt mig, at vi skulle have en lille flashback-aften, men det bliver Jer selv, der kommer til at forberede den.

Opgaven er:
Alle skal vælge én aktivitet fra den kategori, som jeg har givet jer
Aktiviteten skal nu forberedes, så den bliver udført så kikset, kitchet, spændende, alternativt, sjovt som muligt.
Aktiviteten må tage max 30 min. at udføre.
Man skal selv sørge for materialer, og hvad der ellers skal bruges.
Pris 0.- kr.
Aktiviteten skal udføres på et valgfrit sted i nogenlunde lige linje mellem Høje Tåstrup og Hillerød.

Kategorier:
Anders - Hul i Ho'det
Finn - Lege og Spil
Henrik - Natur og Miljø
Jesper - Gøgl
Karsten - Idræt for sjov
Martin - Kommunikation
Sune - By og Egn
Thomas - Hobby


Derefter var alle sat stævne på Høje-Tåstrup station, hvor turen ellers gik mod Hillerød med enkelte afstikkere hvor vi skulle gennemføre de ting som de enkelte havde forberedt. Alle kunne konstatere at den blå kasse stadig er ”nederen”

Vi havnede derefter i den lille hytte som FDF Ledøje-Smørum har hvor de sidste opgaver blev afprøvet. Så stod den ellers på radiotavshed og hygge.

Lørdag morgen kl. 9. trillede en bil og en trailer ind på grunden det var Jakob og Benjamin som havde kørt de tunge skyts i stilling.
Dagen skulle bruges på at forberede vores herre-middag over bål.
Vi startede med at lave en ordentlig omgang morgenmad – Bacon og æg.
Hvorefter menuen blev skitseret.

Ikke mindre end 11 retter skulle forberedes. Der skulle fileteres fisk, parteres ænder og kaniner, samles krydderurter, sauteres, steges, grilles, ryges og meget meget mere. Ideen var at vi skulle lære at smage os frem, kunne håndtere de forskellige råvarer og blive udfordret på vores evner ud i madlavning over bål.

Menuen endte med at blive følgende.:

Forretter:
Blåmuslinger dampet i æblecider
Granrøget multe
Skindstegt fjæsing med kørvelcreme

Hovedretter:
Kaninragout
Kaninryg med grønt, reduceret i fløde
Kaninkøller med dijon og salt-tørret skinke
Krondyrragout med bluecheese og chokolade
Krondyrsteg stegt i gløder
Streg bryst af vildand
Vildand i citrussauce

Desserter:
Hvid chokolademousse med coulis af bær
Pandekager

Da vi nåede igennem dette var der udsolgt…………

http://eventyrklubben.kejlhof.dk/#2