|
21. tur 31 August - 2 September Det var lidt svært at komme i gang. Mange af de tanker og ideer jeg har haft over de sidste 10 år var nu prøvet eller ikke længere mulige, så jeg måtte starte forfra. Heldigvis var Iben og Johnny hurtige til at stille sig til rådighed, så jeg havde nogen at sparre med om, hvad vi skulle opleve. Overordnet: Helt overordnet endte det med et tema med baggrund i Væbnermesterskabet. Et tema om én der følte sig snydt af os på Væbnermesterskabet. Han ville nu have hævn og derfor bad han om vores hjælp med at finde nogle papirer og koder som han havde gemt alle mulige steder fra København til Thy og da vi så havde fundet dem alle og haft lidt andre oplevelser, så fik vi en ordentlig temamæssig sviner og blev truet med, at vi ville blive sprunget i luften. Da vi fandt bomben skulle vi demontere den, men uanset om vi valgte den blå eller den røde ledning, så ville bomben sprænge. Målet med weekenden var at få nogle gode oplevelser og så var det vigtigt for mig, at vi blev pressede lidt på søvnen, da jeg synes vi var blevet lidt for magelige på de sidste ture vi har været af sted på. Jeg kontaktede nogle jeg kendte fra FDF, fra min masteruddannelse og lidt familie og fik deres hjælp til at gemme æsker med informationer, som vi så kunne finde den på vores vej rundt i Danmark. Vi startede i København i 2 biler og de to biler blev så ledt af 2 forskellige ruter igennem Danmark, så vi var en tur i Ringsted, Odense, Fredericia, Give, Sunds, Viborg Skive og Thisted eller Ringsted, Odense, Fredericia, Give, Ikast, Holstebro, Lemvig, Thisted. Her er det lidt mere detaljeret. Vi startede på Oslo Plads i København, hvor ”Jacob” kom forbi og spurgte om der var en der hed Thomas. Da Thomas sagde ja, fik han et brev udleveret og væk var Jacob. Brevet lød således: Hej Væbnermesterskab og fdf. Det her brev son I lige har fået har jeg til til jer hurtigt for jeg har brug for jeres hjælp og jeg er glad for at i nok siger ja til at hjælpe mig. Jeg kender jer fordi jeg har være med til væbnermesterskabet i valby. Men jeg har ikke prøvet at vinde noget så i kender mig nok ikke . Jeg er nu kommet til københavn for at gemme mig og så jeg kan ikke sige hvor jeg er men jeg er ikke i (valby( og hvis du skal tale med mig så skal du kun skrive smser på min telefon som har: 6 1 4 5 8 0 2 5 Jeg fortæller hurtigt hvad det er der er sket og det er vigtig at du hjælper mig. Jeg var en dag ude for at gør rent for min mor i en sommerhus. Det er en sommerhus som en gammel dame har lejet i mange år. Hun er fra tyskland og hendes far ogm or bruget under krigen. Damen kender jeg godt hun hedder Elke og hun har et arbejde med at opdrætte schæfer hunde til at være bombe hunde i tyskland. Om sommeren træner hun med sine hunde så de kan blive dygtige til at finde bomber og penge. Hun træner med dem så de kan finde ting og komme tilbage til hende og vise at de har fundet noget spændende. Hun vil gerne købe det til evig arv og ege. Men kommunen siger at det må man ikke når man er fra et andet lande fe.ks tyskland. Det ligger godt med en smuk udsigt. Hun blev meget sur og har klaget mange gange til kommunen og staten. Da jeg skulle støvsuge under sengen en dag så jeg en stor kasse med papir og låget var faldt af. Jeg kikkede på nogle af papirerne og så at det var tegninger og klager. Og der var også nogle papirer fra det offentlige. Jeg ville gerne læse dem men skulle jo støvsuge og så tog jeg parirerne med mig hjem. Om aftenen læste jeg dem og så så jeg at det var vigtige papirer om at hun ville købe strandstedet så hun kunne få det for sig selv og hundene og om dyrets tal. Men staten sige at man ikke må købe det og nu tror jeg at hun er ved at lave en ulykke med en bombe og nogle koder. Det er en tegning med en bombe på men den ved jeg ikke hvor er henne mere nu. Jeg turde ikke ha alle de der papirer men nu tror jeg at POLITIET og staten skal se dem men jeg har gemt dem fordi jeg var bange for at Elke skulle finde ud af at det var mig som der havde stjålet dem fra hendes kasse under sengen. Og jeg tør ikke hente dem selv og jeg ved heller ikke hvor de alle sammen er henne. Jeg har en tante i Ringsted som jeg har besøgt den nat. Vi l i finde dem igen og give den til politiet og i skal være hurtige. Jeg tror det er snart faktisk. Jeg har gemt hos nogen, der ik ved, at jeg har gemt det hos dem, så I må snige jer frem, hvis de er hjemme så I ikke bliver opdaget. Når i har fundet det i leder efter skal i skrive det i en sms til min mobiltelefon. Måske kan nogen kikke med og hackke min telefon. Det så jeg engang i en film på et museum om en spion. I skal skrive GO hvis i har fundet det i skal finde og NO GO hvis ikke fik fat på det og så skal i sige om det er bil 1 eller om det er bil 2. Min tante bor I Ringsted jeg keder adressen til fordi jeg har været det mange gange og kan fortælle jer vejen derhen. Skynd jer/dig det er meget vigtigt. I må købe mad for 75 kr. på ture til mad til én mand og i må også gerne drikek sodavand til. Måske kan jeg hjæpe jer på vejen (ikke på vejen for jeg kan ikke komme med på turen men i kan sende en Sms til mig). Skriv tilbge til mig, når I får mine besked, så jeg ved I har fåt den. Hilsen Jakob For hvert sted vi fandt, fik vi en ny destination og ved 4 tiden om morgenen var vi fremme ved bunkeren ved Stenbjerg Landingsplads, hvor vi skulle sove. Vi skulle først op igen kl. 6.00, så der var god tid til skønhedssøvnen. De koder vi fandt undervejs var gemt som koder i diverse skriv, den blå kan ses her: https://www.dropbox.com/s/s9zlsgrq4530os6/Samlet%20Bl%C3%A5.pdf Lørdag morgen fik vi følgende besked: g’o morgen Jeg tror at der sker nogen nu med Elke og hendes planer. I skal hen til noget som hedde skive lige som når man skal sige skydeskive. Der hvor det er hedder engvej 21 : jeg er bange nu for at der skal ske noget med jer. I skal passe god på jer selv – det er måske farligt. Min mor talte med elke som sage at hun ikke var hjemme i morgen (i dag nu) da min mor ville vide om hun kunne komme med til have dag i sommerhuset hvor der skulle fejes og klippes hæk som er lige mellem hendes hun og min mors hus og hækken er meget høje og brede så min mor ikke kan se ud på vejen og det er ikke så godt for så kan hun ikke se om der kommer nogen der skla besøge hende eller elke som jo kun bor i huset nogen gange men min mor skal jo holde det rent til når ikke hun bruger det så skal andr jo kunne være der med ders familier og børn som også kan komme til at løbe ud på den lille vej der er lige uden for deres hus og blive kørtover. I skal køre hen til dyreskuepladsen fordi elke sage at det var der de skulle hen elle sammen i morgn (nu lørdag) I er nok også sultne måske og der er en bager som bor i snedsted og han hedder madsen og han er rar fordi jeg kender ham. Jeg har engng arbejdet i en bage og man skal tidligt op fordi der kommer mennesker kl. 6 morgnen måske fordi de er sulten eller måske fordi deres små børn derhjemme er det. Måske skal i ha kaffe med det er jo ikke som inde i byen hvor man kan købe kaffe i butikker eller hos bageren det kan man ikke ude på landet. Have dagen er kl. 8 og der skulle elke også være i skive. Så var det af sted og på dyrskuepladsen ventede Dansk Politihundeforening Morsø og Skive afdeling med en masse søde hunde, der skulle lege med os. Vi skulle være figuranter for hundene og efter en kort introduktion, så var det ellers af sted. Først var det en tur med armbeskyttelse på og det er utroligt, hvordan sådan en hund kan få selv store voksne mænd ned at ligge, uden at det virker det mindste besværligt. Derefter var det med heldragten på og så var det i løb ud over marken, til vi blev fanget af hunden og igen blev vi fældet af hundene, uden problemer. På et tidspunkt kom der en med en hund, der arbejder på Flyvestation Karup og der kunne både Jesper og Thomas mærke en stor forskel i forhold til de andre hunde. Det var her, at den åben Nielsen skala så dagens lys. Der var masser af av og hyleri, men der var ikke noget at se på Jespers arm. Thomas var helt stille, men hans arm var blå. På vej tilbage skulle vi spise frokost på et udsigtspunkt, med udsigt ud over en sø, men det troede vi ikke på, så vi kørte op til en gård, hvor Aase var chefen. Hun var ved at lave mad til et større jagtselskab, så det endte med at vi blev inviteret på øl inden det gik op for os, at det ikke var her, vi skulle være. Vi kørte grinende videre til Stenbjerg Landingsplads, hvor vi skulle mødes. Vi fik også vores frokost senere, da Iben og Johnny flyttede maden til et nyt sted og sendte os en besked om det. Ved Stenbjerg Landingsplads, havde vi 4 timer med en drageinstruktør, der lærte os at flyve med drager med 2 liner og 4 liner. Instruktøren, Morten, der er formand i Dansk Drageklub havde forskellige drager med, også nogle, der lignede en faldskærm, både nogle med 2 liner og 4 liner. Vi startede med at prøve dem, med 2 liner og som ligner den klassiske drage som vi kender og som vi så brugte lidt tid på at lære at flyve til højre og venstre, lave ottetaller og lære at lande dragen og lette med den igen. Efterhånden fandt han flere drager, der lignede faldskærme. Den mindste var på 2,1 m2 og så blev de ellers større. Den største var 4,5 m2 og der var så meget ryk i den i vinden, at vi ikke kunne holde den. Vi lavede pløjespor på stranden og fandt ud af, hvor vinden var bedst. På vej væk fra Landingspladsen fik vi en lang sviner fra Jacob, som var ham vi havde mødt på Oslo Plads: Jeg må sige, at I skuffer mig noget så fælt. Hvor er alle jeres smart-ass trick og årvågenhed ”pludseligt” henne? Hvor er alle de kryptiske og indviklede planer og temaer blevet af? Eller er det bare sådan, at I kun er virksomme og aktive når det er jer, der finder på? Når I har haft en hel vinter til at sidde der i jeres hule og klappe jer selv og hinanden på ryggen og være ihh, så og åhhh så selvfede, at det halve ræk-ker?? I duer kun, når alle klapper af jer. Uden ”HB’s” øjne er I nul og nix. Føj!! Siger jeg bare, FØJ!!! Når jeg tænker på jer kan jeg se, at det hele var hult og at VM kun havde til formål at profilere jer selv – men det er slut nu. Nu er det mig, der er i Fokus. Nu er det mig, der har alle kodenøglerne. Nu er det mig, der sidder på den rigtige side af koderne – nu er det mig, der bestemmer hvem, der skal med på den hemmelige del af natløbet. Og denne gang er det ikke i en af jeres velfriserede storbyparker som I kalder for natur. Nu er det på min hjemmebane at vi skal lege. Og I skal alle med på mit natteløb. Nu er det mig, der bestemmer, hvem der er værdig til at få en af jeres latterlige nummererede knive. Apropos koder. Er I sikre på, at I har fundet alle de koder jeg skjulte i de do-kumenter I fandt mens jeg legede ”røver og soldater” med jer i går aftes?? Ja, for I har da for længst gættet sammenhængen, eller det er I måske også for magelige og dovne til at tænke på?? Ellers så er det bare med at komme i gang. For nu går det løs og denne gang er der alvor. Jeg ved jo, at I ikke er andet end ynkelige ”tegneseriespejdere” så jeg hjælper jeg lige lidt på vej: 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 Bummmm!! Fik I den? Nu skal vi til at ha’ det sjovt. Jeg har naturligvis adviseret politiet om, at I har lusket rundt. De holder fest lige nu, det ved I jo godt. Meeeen hvis jeg nu ringer til dem igen og siger, at jeg nu set jer tosse rundt oppe ved bunkeren i Stenbjerg og lege med noget, der ”på afstand kunne ligne en rørbombe” så tror jeg, at vi har ”Kling og Klang” rendende i en fart. Der sker ikke så meget her i Thy. Men fordi I var så utroligt tunge i røven til at finde her op i nat, så har I vel ikke haft tid til at se jer lidt omkring. I tror nok, at I har set det hele. Men det har I ikke, kan jeg godt fortælle jer. Bunkeren består af flere anlæg så for, at det ikke skal være for nemt for jer og for kedeligt for mig, så led lidt omkring – skal vi sige i en radius på 70 meters penge fra jeres sovested. Bare et godt råd. Kende I børnesangen: ”Kik oppe kik nede – prøv om I kan lede, kik ude, kik inde, prøv om I kan finde ….. ”? Har i røjser med? Og hvis I, som de feje hunde I jo er, prøver at stikker af – kommer i ikke langt. Med den måde i smider jeres køretøjer på, både her og ”visse andre steder” så var det ikke svært at tage billeder og registrere nummerplader. I er og bliver ikke andet end en ynkelig omgang Fars Drenge, der leger, at I er på farlige missioner og Eventyr – uhhhhhhh!!! Og lige til sidst: Siger visuel kontakt jer noget?? Martin Trolle er det noget du leger med dine hjemmedrenge? Farvel og tak fordi I aldrig mere skal komme til at bestemme noget som helst i FDF. Mange vil komme til at takke mig og I vil blive savnet som ”de store helte” dem vi elsker at hylde på linje med: Preben, Torben T, Anne IH og Se mig, se mig-Sune. Haha haha haha haha haha ha ha haha!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Og hvor var det jeg kom fra? Det var da vist kl. 17:59, at jeg satte bomben til at springe, hvis jeg ikke husker galt, så tag jeres biler så hurtigt I kan op til bunkeren igen – der er ingen tid at spilde…. Kom nu skal vi lege pind: Kan I finde bomben og forhindre den i at ….. ja, jeg siger ikke mere. Fra nu af nøjes jeg ved at kikke og lytte ….. Men når man har med sådan en flok tøsedrenge at gøre så kan det være at nogen er i live kl. 18:20 - hvis det skulle være tilfældet så tag jeres bil og kør ud af området og vis jer aldrig mere. Jakob ”Altid rank og Sand” Og så gik den vilde jagt rundt i bunkerne og det endte med, at vi fandt bomben, der havde 2 synlige ledninger, en rød og en blå. De kodeord som vi fandt fredag aften, var gemt i diverse dokumenter, der understøttede den historie jeg havde opfundet. Det ene hold fik alle koder, der ledte hen mod blå, f.eks. Nykredit, Mærsk, kobolt osv., men det andet hold fik kodeord, der ledte hen mod rød, ketchup, salami, stoplys osv. Så det var ikke til at gætte, hvilken ledning vi skulle klippe over. Vi klippede den røde og det sagde bum. Bomben var bare 4 hundepropper, der blev udløst samtidig, men i en bunker under jorden, der lyder det stadig højt og det var en helt fantastisk bombe Johnny havde lavet til os. Da vi kom tilbage til bilerne var der følgende seddel sat fast i vinduet på bilerne: https://www.dropbox.com/s/m6nxq4yxwrbngtc/Efterlysning%20Jakob.pdf Så vi tog til borgermøde på Hundborg Friskole, hvor vi fandt ud af, at vi skulle spise og der var lavet en forret klar. Da vi havde spist forretten og jeg var blevet gættet i første forsøg, så kom Iben og Johnny og så blev resten af maden lavet sammen med dem. Tusind tak til alle, der hjalp med at få det til at blive en god tur, men en speciel tak til Iben og Johnny. Finn |
