|
27. tur 28-30 August 2015 Drengene blev sat i stævne således at man kunne blive samlet op, og turen skulle foregå i 2 biler. Bilerne blev pakket og man fik adressen Skælskør Landevej 28. Så gik turen mod Slagelse. Fremme på adressen viste det sig at vi var ved Gerlev Legepark www.gerlevlegepark.dk/ som i øvrigt var lukket. Vi fik besked om at parken var vores, og at vi ellers skulle hygge os med diverse lege i parken. Vi skulle også overnatte på i det shelter område som også er i parken. En utrolig hyggelig aften, med leg og ramasjang. Næste morgen var der tid til at genoptage diverse spil og lege inden turen gik videre til adressen Denderupvej 19. hvor vi skulle være efter klar efter frokost. Vi besluttede at køre frem til adressen og spise frokost. Så var vi fremme ved CampAdventure www.campadventure.dk/ hvor vi havde hele eftermiddagen til at boltre os i træernes kroner i hvad der viste sig at være en af Nordeuropas største trætopbaner med tilhørende svævebaner. Her fik flere rykket deres grænser og jeg tror at alle blev udfordret, dog nogle mere end andre. Så skulle vi køre til Brøndagervej 19 i Karrebæksminde og slå telte op inden vi skulle gå til Kanalkroen hvor aftensmaden ventede. Desværre blev jeg gættet i 1 forsøg, af den ene årsag at man gerne ville bruge sit første forsøg på at gætte på mig (valget stod mellem Anders og jeg) bare for at sige at jeg blev gættet i første forsøg. Efter middagen, gik turen tilbage til teltene hvor der blev drukket en enkelt øl, inden vi hoppede i poserne. |